Skip to content

Pressemeddelelse: 2030-Netværket og 2030-Panelet lancerer baseline på Verdensmål #11

Den 31. januar lanceres Danmarks første lokale måling af verdensmålene. HKH Kronprinsesse Mary og Københavns overborgmester, Frank Jensen er blandt deltagerne, når 2030-Panelet og en række parter gør status og overdrager baselinen til Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene. ’Vi skal et gear op’, lyder den foreløbige konklusion.

Hvordan går det egentlig med at opfylde verdensmålene i Danmark, og hvordan skal vi måle på dem i Danmark, så vi kan handle på dem? Det giver projektet ”Baseline for Verdensmålene” et svar på. Lanceringen markerer samtidig, at Danmark nu er nået et skridt tættere på at gå i front med at opfylde verdensmålene.

Det har været FN’s grundtanke med verdensmålene, at de skal suppleres i de enkelte lande – og det er netop pointen med projektet ”Baseline for verdensmålene”, der lanceres den 31. januar og er det første nationale bud på en dansk baseline.

Mødet omhandler Verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Kronprinsessen vil på mødet overvære 2030-Panelets overdragelse af en ny rapport, som etablerer en baseline for Verdensmål 11. Efter mødet lanceres rapporten.

Find mere baggrundinformation i pressemeddelelsen “Ny måling: Danmark skal op i gear med FN’s Verdensmål”, og find flere informationer, herunder program for mødet, i pressemeddelelsen “H.K.H Kronprinsessen deltager i møde med Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene og 2030-Panelet”.

Kontaktinformation:

Pressen bedes tilmelde sig arrangementet til projektmedarbejder Rie Kromann, Dansk Arkitektur Center, rkr@dac.dk, senest den 30. januar kl. 12.00 med navn, stilling og medie.

For yderligere information om 2030-Panelet kontakt formand Steen Hildebrandt på shi@steenhildebrandt.dk eller tlf. 40188324

Spørgsmål vedrørende Baselinen rettes til Anne Katrine Harders, Dansk Arkitektur Center, på akh@dac.dk eller Peter Andreas Norn, Rambøll Management Consulting, på pno@ramboll.com.

Back To Top