Skip to content

Høring om ansvarligt forbrug

Tirsdag den 14. januar afholdte 2030-Netværket høring om ansvarligt forbrug sammen med Folketingets Erhvervsudvalg, Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). Gennem inspirerende oplæg og politisk debat blev der sat fokus på udfordringerne ved Danmarks forbrug, dets konsekvenser i indland/udland, hvordan forbrugsvaner kan ændres, og hvordan danske virksomheder, politikere, kommuner, NGO’er og forbrugere bidrage til et ændret og mere ansvarligt forbrug i Danmark.

Politiske reguleringer for mere holdbare produkter, inklusion i Klimaloven og flere frihedsgrader i Udbuds- og Budgetloven, en national handlingsplan, god kvalitetssikret mærkning og incitamenter, der gør det bæredygtige valg mere attraktivt, var blandt de politiske opfordringer Anja Philip (Forbrugerrådet TÆNK), Mikkel Stenbæk Hansen (DIEH), Sofie Tind (WWF) og Søren S. Kjær (Sorø Kommune) kom med til et talstærkt og engageret politikerpanel.

​Høringen indledtes af formand for 2030-Netværket, Kristian Jensen (V), inden repræsentanterne fra Forbrugerrådet TÆNK, WWF, Dansk Initiativ for Etisk Handel og Sorø Kommune kom med oplæg om udfordringer, konsekvenser og løsninger. Indlæggene fulgtes op af debat mellem oplægsholdere og politikere på tværs af partier. Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg Lars Christian Lilleholt (V) rundede høringen af.

Læs Kristian Jensens indledende tale og de fire oplægsholderes slides med politiske opfordringer her.

Back To Top