Bragt i skolemonitor d. 3. april 2024
Det skal ikke være op til den enkelte skoleleder, lærer eller pædagog om bæredygtighed bliver prioriteret på skolen. For elevernes og for samfundets skyld bør bæredygtighed skrives ind i folkeskolens fagplaner, skriver dagens debattører.
Af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens bedste nyheder, Lisbeth Trinskjær, Folkehøjskolernes Forening, Lene Dammand Lund, Det Kongelige Akademi – arkitektur, design, konservering og Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet
At trives er at udrette noget og få betydning. Derfor er den bæredygtige skole vores ny nødvendighed.
Sådan formulerede den afdøde psykologiprofessor Per Schultz Jørgensen sig i Politiken i 2022, da han opfordrede politikerne til at sætte trivsel og bæredygtighed øverst i valgkampen.
Den tidligere formand for Børnerådet pegede på, hvordan der er en stærk sammenhæng mellem trivsel, selv at blive dygtigere og at få værktøjer til at forandre verden.
Siden han skrev sine ord, er behovet for at integrere bæredygtighed systematisk i uddannelsessystemet kun blevet større.
Børn og unges mistrivsel er vokset. Den dag på året, hvor vi har opbrugt de ressourcer, jorden kan nå at gendanne på et år, er rykket yderligere frem på året.
Vi skal grundlæggende ændre vores tankesæt omkring den måde, vi lever og forbruger på. For børnenes, de unges og vores allesammens skyld. Og uddannelserne spiller en helt central rolle.
Behov for nye konkrete kompetencer
Som menneskehed står vi i øjeblikket midt i flere kriser, som vi selv har bragt os i. Udover akutte geopolitiske kriser, handler det især om biodiversitetskrisen og klimakrisen, som har rod i vores mangeårige overtræk på jordens ressourcer.
Vi er generationer, der har glemt at leve bæredygtigt, og generationer, der aldrig har lært det. Vi forbruger for meget, fordi den pris, vi betaler for vores produkter, ikke er den rigtige.
Kloden, miljøet, vandet, betaler prisen for os. Og vi har vænnet os så meget til det, at vi har svært ved at lave det om.
Men hvad kan vi gøre ved det?
Lige nu er den danske regering i færd med at udvikle en ny handlingsplan for implementeringen af Verdensmålene i Danmark. Det mål, hvor vi er længst bagud er Mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, hvor et delmål handler om at sikre, at mennesker har den »relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen« – delmål 12.8.
I Danmark har vi en unik mulighed for at gå foran, vise vejen og få andre med. Det gælder i forhold til at udvikle teknologiske løsninger, men også – og måske især – i forhold til at sikre, at borgere i alle aldre får de konkrete kompetencer, der skal til for at kunne nytænke løsninger.
Det er ikke nok, at nogle af os spiser færre oksebøffer, og nogle af os flyver mindre. Vi skal alle have en forståelse af, hvad det vil sige at leve bæredygtigt, og et skridt i den retning er at sikre, at bæredygtighed indgår i hele vores uddannelsessystem
Bæredygtighed i de nye fagplaner
I dag er bæredygtighed skrevet ind i formålsparagraffen på gymnasieuddannelserne og på læreruddannelsen. Men ikke i pædagoguddannelsen, på erhvervsskolerne eller på universiteterne, hvis eksplicitte formål ellers er at bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.
Vi foreslår også at bæredygtighed tænkes med, når folkeskolens nye fagplaner skal formuleres.
Der findes heldigvis mange eksempler på ildsjæle, som i hele landet arbejder med at styrke bæredygtighed ikke bare på en enkelt emneuge, men som et dannelsesmæssigt perspektiv på tværs af fag og uddannelsesniveauer.
For eksempel har Arkitektskolen Aarhus lavet en strategisk præmis om, at bæredygtighed skal være et perspektiv, der er bygget ind i pensum på hele uddannelsen og har nedlagt feltet som særskilt forskningsområde og studieretning.
I partnerskaberne for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), som er støttet af Børne- og Undervisningsministeriet og en række fonde, samarbejder interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og elev- og studenterorganisationer om at styrke uddannelsesinstitutioners kompetencer i det brede bæredygtighedsbegreb – det vil sige forholdet mellem den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. De takter skal styrkes yderligere.
Omstilling kræver kloge hænder
Bæredygtig omstilling kræver både kloge hoveder og kloge hænder.
Det skal ikke være op til den enkelte lærer, pædagog eller skoleleder, om bæredygtighed prioriteres. Der er brug for en mere systematisk tilgang og fokus på de politisk fastsatte rammer og bekendtgørelser, som styrer vores uddannelsessektor, for at den nuværende udvikling for alvor kan komme op i fart.
Lad os få bæredygtighed systematisk ind i uddannelsessystemets formålsparagraffer, de pædagogiske ambitioner, i arbejdet med elevernes kognitive forståelse og sansning, i skolens grundlæggende ledelse, drift og struktur.
Lad os få bæredygtighed ind som et parameter i vurderingen og rådgivningen om fremtidens kompetencer.
Eksempelvis drevet af nationalt kompetenceråd, der går på tværs af hele uddannelsesområdet og har blik for den grønne omstilling, hvilket 40 aktører fra aftagerorganisationer, arbejdsgiverforeninger, brancheforeninger og andre dele af uddannelsessektoren i et fælles opråb for nyligt opfordrede til.
Lad os få den bæredygtige skole ind i regeringens kommende handlingsplan for Verdensmålene. Den bæredygtige skole er den ny nødvendighed. For børnene, de unge og for os allesammen.
