Skip to content

Verdensmålsvinder: Vi skal derhen, hvor man ikke føler sig som en idiot for at tage det grønne valg

Kristine Fjord Tolborg, sidste års vinder af Verdensmålsprisen, opfordrer til at Danmark trækker i den grønne førertrøje. “Der er én ting der er stensikker. Det er, at der ikke sker noget, hvis ikke vi gør noget”.

”Den grønne omstilling er noget, der optager folk. Det skal vi blive ved med at minde os selv og hinanden om. Men det er svært at tale om, og derfor bliver vi nødt til at hjælpe hinanden med at finde måder at gøre det på.”

Sådan lyder det fra Kristine, der er direktør i Chora 2030. Sammen med Uge 17 modtog hun Verdensmålsprisen i 2025 for sit arbejde med at engagere danskerne i bæredygtighed, blandt andet gennem verdensmålscertificering af biblioteker over hele landet.

Den 5. november uddeles Verdensmålsprisen 2026. I den anledning sætter vi fokus på tidligere nominerede og vindere, der med deres arbejde viser, hvordan Verdensmålene omsættes til konkret handling – også uden for de årlige Verdensmålsdage.

I denne artikel fortæller Kristine Fjord Tolborg om bibliotekernes rolle i den grønne omstilling og om at gøre bæredygtighed til noget, flere kan tale om og engagere sig i.

Hvad er der sket siden I vandt Verdensmålsprisen?

Alt muligt.

Vi starter faktisk et projekt op nu her, som er et forsøg på at flette den grønne dagsorden ind i historiefaget på ungdomsuddannelserne. Projektet hedder snekrolog, en sammentrækning af sne og nekrolog, og handler om, at sneen langsomt begynder at forsvinde fra vores vintre.

Det billede bruger vi som afsæt til at arbejde med tidsforståelse helt generelt. Altså, hvad skal der til for at kunne forstå de forandringer, som sker over generationer? Det er skred, som sker så langsomt, at vi ikke for alvor kan nå at opfatte forandringerne. Derfor undersøger vi, om man kan bruge historiefaget til at forstå både dyb tid, den menneskelige historie og de store forandringer. Tanken er ikke et klima-tema, men at udvikle en ny måde at undervise på, fordi verden ser anderledes ud.

Hvad kræver det at udbrede klimaformidling yderligere?

Det kræver en balance, så man ikke havner i hverken dommedagsscenarier eller et eller andet naivt håb. Nej, der er ikke længere nogen, der tror på, at det hele nok bare skal gå fint. Men jeg kan mærke, at der er et engagement til at undres og sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi har indrettet verden. Der er en vilje til de grundlæggende samtaler om jordens, stenenes, klippernes og havets indflydelse på vores liv.

 Hvordan mener du, at vi bedst skaber folkelig opbakning til den grønne omstilling?

Ved at få samtalerne og fællesskaberne i gang. På bibliotekerne ser vi, at man især får skabt forundring ved at zoome ind på nogle bestemte elementer. På Albertslund bibliotek er de f.eks. gået all-in på svampe. Både på biblioteket, men også ved at bygge svampebiotoper i boligområderne, som de kobler med kunst og litteratur. Det har fået virkelig god respons. Folk synes, det er sindssygt spændende og henvender sig uopfordret, fordi de gerne vil involveres og bidrage og vide noget mere om de dér svampe.

Og så kan man sige: “Ja ja fint nok, så laver vi noget med svampe”, men det er jo et sted at starte, fordi vi pludselig begynder at relatere os til den dér svamp, som kan alle mulige forskellige ting i vores verden. Den kan bruges til byggemateriale, som mad og til at blive høj på. Og det får samtaler i gang.

Det er det helt håndgribelige, som så afføder alle mulige andre ting i lokalsamfundet.

I din tale til sidste års uddeling af Verdensmålsprisen nævnte du produktiv utålmodighed som en drivkraft. Har en strategi til at holde motivationen oppe, når den grønne omstilling tager lang tid?

Jeg oplever tit, at ressourcestærke, veluddannede og vellønnede midaldrende mennesker som mig selv fuldstændig har resigneret over for klimadagsordenen.

De oplever, at det er umuligt at løse de store problemer, vi står over for.  Det interessante er, at de i en årrække har været med til at bygge det her samfund op. Og nu påstår de, at vi desværre ikke kan gøre noget ved det, og at det ikke kan være anderledes. Det tænker jeg både er udtryk for, at det er nogle store udfordringer, vi står med, men også at det er lettest ikke selv at skulle ændre på noget, når nu man egentlig sidder og har det meget godt. Men det er et kæmpestort svigt over for de yngre og de kommende generationer.

Der er én ting der er stensikker. Det er, at der ikke sker noget, hvis ikke vi gør noget. Det er for let bare at læne sig tilbage i sofaen.

Hvilket grønt initiativ ville du ønske, at flere kendte til?

Så vil jeg fremhæve bogen som et grønt initiativ. Jeg ville ønske, at der var flere der læste noget skønlitteratur, som kunne få dem til at åbne øjnene for, at verden kunne være på andre måder. Og så ville jeg ønske, at der var flere der bevægede sig ud i naturen og prøvede at få en relation til den, som ikke handlede om selvoptimering eller at bruge den som ressource til eget forbrug.

Hvad er det vigtigste, Danmark kan gøre for at sætte en ambitiøs slutspurt mod 2030?

Det vigtigste, vi som nation kan gøre, er at påtage os den der førerrolle, som vi bliver ved med at påstå, at vi har. Den har jo nok mest har været på papiret og i skåltalerne, ikke?

Som et af verdens rigeste og mest ressourceforbrugende lande kunne det være smukt, hvis vi prøvede at sætte os lidt i førersædet og vise, at det faktisk godt kan være muligt at bevare en høj velfærd, samtidig med at man er i gang med en omstilling. Og at man godt kan træffe nogle af de svære beslutninger, fordi vi godt kan finde løsninger på dem.

Det virker jo afsindigt svært at lave om på, men det er dér, man skal passe på ikke at blive én af dem, der læner sig tilbage og siger, at fordi det er svært, så kan vi ikke gøre noget. Vi skal derhen, hvor man ikke skal føle sig som en som en idiot når man tager det bæredygtige valg.

Verdensmålsprisen gives hvert år til én som sætter skub i Verdensmålene og som inspirerer os til at bevare håbet. Prisen overrækkes i Landstingssalen d. 5. november, hvor vi også indleder debatten om Danmarks rolle i en post 2030-verden.

Deltag ved at tilmelde dig her: Åbningen af Verdensmålsdagene: Fremtiden for Verdensmålene – Hvad gør vi efter 2030? – Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik

Back To Top